Seniorcampisterne

 

 

SENIORCAMPISTERNE: Vores campingliv

 

Det begynder for alvor for 7 år siden. Et krævende arbejdsliv med pligter og ansvar er slut; nu skal vi realisere alle vores rejsedrømme, som der i en tætpakket terminskalender kun har været begrænset plads til. Samtidigt med den nyvundne frihed er dog også livets horisont rykket nærmere. De aldersbetingede skavanker begynder at banke på med tiltagende styrke - så det skal være HER og NU, inden det bliver for sent.

 

Campingvogn er sagen

 

Camping i tunneltelt har hidtil været vores foretrukne ferieform. Vores sommerferier i juli måned plejede fortrinsvis at gå sydpå, og teltet passede altid fint til den stabilt varme årstid. Men nu vil vi udnytte perioderne uden for høj-sæsonen med bedre plads alle steder, hvor vejret til gengæld godt kan opføre sig lidt vægelsindet. En regn- og kulderesistent campingvogn må derfor være sagen.

Og det bliver den! Vi falder for en lille, brugt ADRIA, der får et indvendigt ansigtsløft med nogle mere tidssvarende opdateringer. Stolte og glade begiver vi os ud på de europæiske landeveje med kareten bagpå og camping-oplevelsernes uendelige muligheder foran os.

 

Læringstiden: Fra opredning til enkeltsenge

 

De første ture kræver en vis teknisk tilvænning - specielt den relativt lave marchhastighed, hvor en dagsetape på godt 400 km er nok for os. Alt kommer til at stå i erfaringssamlingens tegn. Meget nyt skal læres og indgroede teltrutiner droppes. For eksempel tager det et helt år, før vi overtaler os selv til at bruge det indbyggede toilet - en af de største landvindinger inden for vores aldrende campingliv, viser det sig efterfølgende. Fast holder vi dog ved et minimum af køkkenudstyr og fravalget af et TV i vognen, hvorimod vores to computere er et absolut must. Vi vil gerne kunne følge med, hvad der sker på hjemmefronten eller rundt omkring i verden.

 

Det varer til gengæld ikke alt for længe, før vi begynder at kigge langt og nysgerrigt efter nyere modeller campingvogn. Især da vi opdager, at der faktisk findes vogne med sådan noget som faste enkeltsenge; det ville spare os for den daglige, ryg-belastende opredning. Og inden vi ser os om, er vi blevet ejere af den nyeste ADRIA Adora, der i øvrigt tilfældigvis samme år bliver kåret som årets campingvogn.

 

Camping er nomadeliv

 

I april måned 2011 spænder vi så forventningsfuldt for igen og stikker af mod Frankrig for at vende hjem 6 uger senere. Det samme gentager sig til efteråret; også her er vi på farten lige så længe, bare et andet sted hen. Og sådan bliver vi ved. I det hele taget har vores rejser et vist nomadepræg. Vi er ude efter nye horisonter og skifter opholdssted med jævne mellemrum. Selv i et relativt lille område som Alsace, som vi har besøgt en del gange på vej ud eller hjem, forsøger vi at variere vores valg af campingplads. Så nu har vi i årenes løb næsten været på de fleste af dem.

 

Siden har vi kørt store dele af Frankrig tynd, dog uden af være på samme plads to gange. Ved samme lejlighed har vi i øvrigt konstateret, at de store sightseeing-expeditioners tid er ved at ebbe ud for os. Nu søger vi mest det typiske eller overraskende eller anderledes i det mere banale og hverdagsagtige, elsker at bruge vores medbragte cykler til at komme ud i landskaberne på, kan lide at slentre uden mål og med gennem de små byers krogede gader.

Ej heller viger vi tilbage for at foretage en overvejende del af vores indkøb i de ofte gigantiske udenlandske supermarkeder. For os repræsenterer de nemlig en mindst lige så autentisk kulturoplevelse som de højt besungne lokale torvedage, hvor alt erfaringsmæssigt kan være meget dyrt. Et supermarkeds vareudbud afspejler jo minutiøst livets dagligdag og vaner, og det er sjovt at strejfe gennem hylderne med fremmede varer. Og så er det i øvrigt også nemmere med alt det fornødne på ét sted.

 

Men intet er dog skønnere end fx at sidde foran sin campingvogn under markisen med en bog. Eller at få gang i grillen og slowfood-kokkeriet, ledsaget af et glas af den stedlige vin. Devisen lyder: Livet skal leves langsomt og med eftertanke.

 

Et højdepunkt: Til opera i Bayreuth

 

En specielt bemærkelsesværdig campingoplevelse, vi har haft i årenes løb? Ja, det må man sige, og så ligger den endda ikke længere væk end august 2013.

 

Det lykkes os nemlig at forene campinglivets uhøjtidelige, afslappede livsstil med noget af det mest finkulturelt- elitære og således stik-modsatte i forhold til camping: det handler om et opera-besøg. Alene det ligger vist uden for manges interessesfære. Og når der oven i købet er tale om Richard-Wagner-festspillene i den lille, nordbayerske by Bayreuth, så kan selv operaelskere finde på at trække de mentale rullegardiner ned. Mesterens operaer er lange og tunge med afgrundsdyb symbolik og kræver absolut tilvænning. Ikke desto mindre er billetkøen legendarisk lang med en ventetid på op til 8 år.

Det skal vel ikke udpensles yderligere, at et sådant opera-besøg er som at befinde sig i en anden verden fra en svunden tid, med damer majet ud i verdensfjerne elegante aftenrober og herrerne i smoking - og at det hele bevæ-ger sig oppe på et niveau, der ligger lysår fjernt fra det, man forbinder med camping.

 

Fra campinghabit til gallaskrud

 

Men syntesen med at kombinere de to verdener forløber gnidningsfrit. I Stadtsteinach, 35 km fra Bayreuth, finder vi en god campingplads, hvor vi etablerer os for den næste uges tid. Campingvognens toiletrum må omdannes til hængeskab for vores voluminøse gallaskrud, som vi med spændt forventning ifører os de dage, opera-besøgene står på.

 

Og senest, når vi efter fuldendt hamskifte åbner campingvognsdøren og - nu som helt nye mennesker - træder varsomt ned ad trappestigen, sker forvandlingen: pludselig føler vi os ikke længere som almindelige campister, men som hovedpersoner i et royalt udstyrsstykke. En noget anakronistisk følelse, ikke helt fri for et strejf af iden-titetsforvirring. Især da vi ligesom svæver forbi vores campist-naboer, der spærrer øjnene op og tydeligvis i et kort øjeblik tror, at de ser syner. Men vi skynder os at fremsige det magiske ord: Bayreuth!, og så smiler de indforstået og ønsker os god fornøjelse.

 

Vi lever et dobbeltliv

 

Dette gentager sig i alt 4 gange, svarende til de 4 dele i Nibelungens Ring, som denne opera-cyklus hedder. Det er som at leve to parallelle liv: det ene i de højere luftlag, det andet bogstaveligt nede på jorden. Der er to gange 1 dags pause mellem forestillingerne, hvor vi genoptager vores normale campinggøremål. For eksempel går vi på opdagelse i omegnen.

 

Regionen, vi befinder os i, er Franken i delstaten Bayern, og den byder på en hel del unikke oplevelsesmuligheder. Inden for en radius af højst 50 km findes der kønne, gamle byer som Kulmbach, Cronach, Bamberg samt selve Bayreuth, der er vandre- og cykelruter tæt på, der er det pittoreske naturområde Fränkische Schweiz, der er UNESCO-klassificeret kunsthistorie - altså nok at se på og tage sig til. Her kunne man således sagtens tilbringe en hel ferie uden at kede sig.

 

Efter at vi er færdige med opera-besøgene drager vi videre sydpå. Vi er stadig helt omtumlede af oplevelsen med de to verdener. Efterklangen - både den musikalske og mentale - holder sig da også resten af ferien, der bringer os helt ned til Roussillon, inden vi vender om. Og lige snupper et par dage Alsace på vejen hjem.

 

Vores fantastiske campingliv

 

En ny campingsæson venter os. Vi studerer rejsebøger og smeder planer. 2013 førte os ikke kun sydpå til Frankrig (igen), men også flere 1000 km nordpå med Lofoten som det yderste endemål. Nu må det derfor være på tide at vende blikket mod Italien (igen), som vi har svigtet i en årrække. I vores yngre teltdage har vi gennempløjet alt fra Sydtirol til Toscana og Umbrien, så nu kunne vi tænke os at udforske Italien syd for Rom og helt ned til yderste støvlekant. Det kan ikke blive andet end helt fantastisk - igen!

 

Januar 2014

Renate Hovald (copyright)

Til: HJEM